Kære løbere
Som nogle måske har hørt, foreslår Daniel, at vi udveksler løbeoplevelser mellem os og Daniels engelske løbeklub.
Daniel har foreslået, at de kommer 14-15 friske løbere herover ultimo juni fra fredag eftermiddag til søndag aften/mandag formiddag (afhængig af flyafgange), og at de geninviterer i september måned.
Vi har som bekendt Mjølner d 30 juni, og det vil derfor være oplagt, at vore potentielle engelske venner deltager i såvel løb som det efterfølgende sociale.
Derudover kan programmet se ud som følger;
- ankomst fredag, evt bus fra Billund, fordeling og indkvartering til værter og evt noget socialt samlet om aftenen.
- lørdag formiddag egen tid/sightseeing i Assens.
- lørdag eftermiddag deltagelse i Mjølner og det efterfølgende sociale.
- lørdag aften finder gæster, værter samt interesserede MMAer et hyggeligt spisested i byen.
- søndag mødes vi alle inkl. rigtig mange MMAer i Ungersbjerge og spiller parkgolf og slutter af med at nyde grillen på stedet. Alternativt et sted ud i den skønne fynske natur - forslag modtages meget gerne.
- søndag aften/mandag formiddag hjemrejse som tidligere nævnt.
Vi søger derfor jeres tilkendegivelse af, om nogle af jer har lyst til at være vært for 1 måske 2 i den skitserede periode. Det vil være oplagt om værter har lyst til turen til England senere på året.
Vi søger ligeledes tilkendegivelser om at øvrige MMAer og MMAers partnere har lyst til at bidrage ved det sociale samvær generelt, især lørdag aften og søndagen ved Ungersbjerge.
Mht. økonomien tænker vi at værterne dækker udgifter i egne hjem. Desuden vil vi søge bestyrelsen om tilskud. Endelig vil der nok være egenbetaling lørdag aften. Søndagen har vi ikke rigtig styr på endnu.
PS “vi” det er Helle, Irene og Peter??. Vi byder ind med min. 4 gæstepladser.
Planen er nu, at vi imødeser at i byder ind, og så tager vi en vurdering søndag, om vi kan løfte opgaven, eller om vi må melde pas.

vores sponsorer logo